Igår fik jeg endelig adgang til at skrive Ella op i institution, hvilket foregår elektronisk. Jeg var fuld af forventning da jeg loggede på, da jeg vidste præcis hvilken børnehave jeg ville skrive hende op til.
Ja, og der var selvfølgelig ikke plads…ej heller i nogle af de andre vi havde kigget på. Faktisk var der kun een institution der havde plads til hende i Charlottenlund og det var dels en institution vi ikke anede eksisterede, og derudover havde de heller ikke plads førend til august! Shit!
Det billede af institutionen jeg kunne finde så ikke særligt spændende ud, så jeg gik lige helt i baglås, og sad og tudede i sengen om aftenen…HVAD ER DET VI GØR?? Tager Ella fra en børnehave som hun elsker med en kæmpe legeplads, til hvad der (på billedet) ligner en gammel villa med en lille have i et villakvarter:/ Jeg tog beslutning om, at køre til Charlottenlund her til morgen, for at se hvordan børnehaven i virkeligheden ser ud, og også få en ide om dens placering.
Så efter jeg havde afleveret pigerne og fået sommerdæk på bilen i Gentofte, tog jeg et smut forbi vores kommende bopæl og kiggede på den institution som kommunen havde at tilbyde Ella. Den lå ganske rigtigt i et villa område og børnehaven var et stort hus i flere plan med en lille have. Alligevel virkede det hyggeligt, og da jeg kørte rundt om blokken for anden gang, så jeg en pædagog stå og lege en leg med alle børnene- som virkelig morede sig. Og da jeg kørte derfra så jeg en pædagog gå med en vogn med fire børn i, de havde været i skoven…som ligger lige på den anden side af vejen. Så måske var det ikke så tosset endda. Ligegyldigt hvad, er der ikke andet kommunen kan tilbyde Ella det næste halve år, så jeg tog hjem og skrev hende op i den nye institution 1/8. Så må vi underholde hende i nogle måneder i sommerferien;)

Vi skal til en samtale på Lisas kommende skole i starten af maj, da de har anbefalet os at starte før sommerferien. Lisa skal starte omkring grundlovsdag og lære sin klasse at kende inden hun skal i SFO i sommerferien.

Derudover taler vi om at få en sæsonplads til vores campingvogn når vi er kommet på plads, så vi kan tage dertil i weekenderne og børnene kan løbe omkring. Måske i Hillerød, så kan vi jo samtidigt se alle vores skønne venner heroppe;)

Jeg tænkte lidt her til morgen, at der bør være en målsætning med min blog. En slags “deadline” med en opsumering og en forhåbentligt happy ending. Jeg har derfor besluttet,at jeg vil give det to år. Dels for at være realistisk omkring den tid det tager at vænne sig til nye omgivelser, men også for at få nogle oplevelser at dele med Jer på bloggen.
I løbet af denne tidsperiode, vil jeg derfor opdatere på følgende områder og d. 1.6 2014 vil jeg lave en sidste opdatering: Jeg beklager hvis det følgende er for langt;):

Hus versus lejlighed:
Vi elsker vores hus. 1 plan med store, gode værelser og en dejlig have til. Nu skal vi flytte til en lejlighed på samme størrelse og med en indretning som svarer meget til vores nuværende, hvilket vi sætter pris på. Vi glæder os stadig meget til at se den;) Vi har set lejligheden nedenunder da den engang stod tom, men har endnu ikke set denne her lejlighed. Vi elsker vores hus, men kan også se fordelene ved en lejlighed. Hverken Mark eller jeg er særlige handy og de småting der var “galt” med huset da vi flyttede ind, er stadig ikke blevet fixet:/ Vi gider bare helt ærligt ikke…Vi har selvfølgelig betalt nogle håndværkere på at forbedre huset lidt men ryger der et håndtag eller skal tagrenden skiftes, ja så tager det os altid ufattelig lang tid at få gjort noget ved problemet. Vi er ikke sådanne mennesker der går og hygger os med at vaske vinduer, tømme tagrender, fjerne ukrudt osv.
Det bliver selvfølgelig også noget af en omvæltning at gå fra et hus ude på landet hvor der er HELT stille til pludselig at komme i en lejlighed (øverst) hvor man kan høre andre mennesker omkring sig. Det første der sker på børnenes værelser i lejligheden er, at jeg installerer tæpper, så vi kan være sikre på at vi generer underboen mindst muligt. Børnene skal have lov til at larme og lege, men der er ingen grund til at underboen bliver generet mere end højest nødvendigt (jeg ser Krummefilmene for mig med Fru Olsen nedenunder). Har jeg forresten nævnt, at vi skal bo ovenover en præst…hun skal nok sætte stor pris på at jeg er flyttet ind (ps…måske skulle min to års målsætning også være at tale mindre Herlevsk og bande mindre). Vi kommer helt sikkert også til at kunne høre andre mennesker i bygning og jeg kan godt være nervøs for, om jeg farer sammen af skræk første gang nogen trækker ud i toilettet eller griner på trappen!
Og ja trapperne…to børn helt op på tredje sal med deres tøj og ting hver dag:/ Hjælp, alene tanken skræmmer mig. (Nej der er ikke elevator hvis nogen skulle spørge;)) Ella bryder sig ikke om trapper, så sent som igår klamrede hun sig til sin far da vi skulle ned af nogle trapper i Hillerød. Men mon ikke det er fordi hun ikke kender til trapper i sin dagligdag. Forhåbentligt vænner hun sig hurtigt til det…
Man må også være realistisk omkring pladsen i lejligheden. Vi får et loftrum og et plads i kælderen til cykler, men alt det b.r.a.s vi har i garagen, på loftet og ikke mindst i kontoret lige nu, som bare står og samler støv…det skal bare ikke med! Så jeg har sat mig en målsætning om, at for hver tre flyttekasse vi pakker (læs jeg), så bliver der fyldt een stor affaldssæk til udsmidning eller en ekstra flyttekasse ved siden af. Den ekstra flyttekasse er så ting der skal sælges eller foræres væk!
Vi er spændte på at se lejligheden og især køkken og soveværelse er vi i tvivl om…er der nu plads til sengen og et bord vi kan spise ved osv osv. Vi må jo håbe på det bedste;)
Hvordan bliver det, at gå fra hus til lejlighed? Vil vi komme til at holde af indretningen af det nye og være glade for vi slipper for praktisk arbejde i fritiden? Eller vil vi savne at have vores eget?

Have versus altan:
Når man som os, har 1000kvm grund, så er det godt nok en omvæltning at få 8kvm altan på tredje sal i stedet. Der er ingen tvil om, at det er her denne beslutning om at flytte, virkelig kommer til at stå sin prøve. For jeg har to piger som elsker at være i haven. Ligesom vi selv elsker, at komme ud og nyde haven. Selvom hverken mark eller jeg har stort behov for, at lave praktiske ting i huset, så er vi kommet til at elske at gå og plante træer og slå græs i haven. Haven bliver uden tvivl der hvor vi kommer til at mærke mest afsavn.
Vores umiddelbare håb er, at vi flytter så tæt på strand (vi kan cykle på 5 min) og skov (ligeledes 5 min) og farmor og farfars have (8 min), at vi ikke kommer til at savne det. Vi har også mulighed for at låne sommerhus i Tibirke i weekenderne og forhåbentligt kan der også blive råd til et sommerhus engang, men mon ikke det bliver super hårdt, at man ikke bare kan lukke børnene ud i haven og fyre krudt af?!

Fra landet til byen
Hver morgen og eftermiddag traver jeg gennem byen for at hente mine smukke børn i skole og institution. Folk som kender mig ved, at jeg er super nærrig, så jeg bruger ikke unødigt benzin og vil derfor hellere gå og cykle rundt! På denne travetur (nogle gange tager jeg den tre gange hvis jeg også lige skal handle ind til frokost) så møder jeg altid en masse af de skønne mennesker der bor her på min vej. I fredags talte jeg, at jeg hilste på 35 mennesker da jeg gik hjem med pigerne. Og sådan er det bare her i byen. Så mange fantastiske mennesker samlet et sted! Jeg glæder mig IKKE til at flytte væk fra dem. Jeg skriver ikke med store bogstaver fordi jeg bliver helt trist ved tanken om det. Vi har også bare verdens bedste naboer og venner her. Det bliver et stort afsavn. Nu skal vi pludselig bo oven på en bager og en interiørbutik midt på en befærdet hovedgade. Vi er vant til traktorer (til Ellas store jubel) gennem byen og nu skal vi så vænne os til liv og handel lige der hvor vi bor. Det bliver godt nok en vild omvæltning.
Det kan godt bekymre mig lidt, at Ella, som er bange for så mange ting…, også er nervøs for mange biler og trafik. Jeg tror (og håber inderligt) at det er fordi hun er født herude hos kragerne…
Til gengæld glæder vi os til at vi liige kan rende ned i Fakta som ligger overfor, som har åbent til kl. 21 hver dag og Lisa glæder sig til at rende over i BR, som (uheldigvis) også er placeret lige overfor. Lisa (bypige Nellemann) er jo dybt fascineret af byen og dets muligheder og taler allerede om, at hun vil hente morgenbrød til os i weekenden i bageren nedenunder;)
Der ligger et væld af butikker, indkøbsmuligheder og restauranter inden for fem minutters gåtur. Det er jeg sikker på pigerne bliver glade for, når de bliver ældre og jeg kan bestemt og så se fordelenee ved at det hele ligger inden for gåafstand. Et eksempel: Jeg kan mærke det ofte irriterer mig, at skal jeg hurtigt et smut på apoteket, så skal jeg tænde bilen og køre til een af de store byer i 10-12 km væk hvis jeg skal bruge det samme dag. Der ligger et apotek 3 min gåtur fra os.
Men bliver det for stor en omvæltning at gå fra landet til byen?

Mark
Mark er opvokset i Charlottenlund. Han kender vejene, har gået i skole og til spejder og jeg har engang oplevet at borgmesteren derude hilste på ham- ikke på mig. Til det svarede Mark, at det var fordi borgmesteren kunne se jeg ikke var derfra!
Hans forældre, onkel, kusine, grandkusiner bor i byen. Faktisk bor kusine og grandkusine i opgangen.
Mark glæder sig til at cykle på arbejde hver dag, til at gå ture i skoven og til at have restauranter og cafeer lige om hjørnet. Det er ingen hemmelighed at det er Mark som brænder ALLER mest for det her projekt, nok fordi det for ham er “at komme hjem!”
Bliver det som at komme “Hjem” for Mark?

Maria
Jeg er født og opvokset i Herlev. Charlottenlund er der mine svigerforældre bor og selvfølgelig også alle de rige og kendte;) For 10 år siden boede Mark og jeg i byen og jeg vænnede mig hurtigt til damerne i pels og dyre biler og Sanne Salomonsen, Peter Mygind og Bubber i køen i SuperBest.
Som den bekymrede mor jeg er, har jeg ikke rigtigt tænkt over hvad denne flytning kommer til at betyde for mig. Jeg tænker mere på de små pus og alle de omvæltninger de skal igennem. Men selvfølgelig har jeg jo læst engang et sted, at hvis forældrene er trygge og glade, så er børnene det også. DET HÅBER JEG SGU ER SANDT!
Men jo, min målsætning er selvfølgelig at få noget spændende at gå op i. Noget som ikke kun handler om tøjvask og oprydning, indkøb og børnene og deres aktiviteter. Det er ikke nogen hemmelighed at gå hjemme er noget mere uinteressant og kedeligt på landet, som det formentligt vil være i en by med mange flere udbud – kurser, uddannelse, arbejde whatever. Hvad mon jeg skal finde på?
Hvad finder jeg mon på?

Lisa
Min ældste puttetrold! Syv år og i børnehaveklasse. Stolt kan hun allerede læse små bøger og skilte og hun er glad for at gå i skole og har mange venner. Hun skal flytte ud på en nærliggende folkeskole lige inden sommerferien og gå i fritidsordning også. Jeg er selvfølgelig spændt og helt ærligt også nervøs for, hvad de siger til Lisa i den nye klasse. Hvordan er den nye lærer og de andre forældre og børn? Det involverer jo unægteligt os alle sammen, at gå i skole med alle de lektier, aktiviteter osv der foregår i sådan en klasse. Får hun gode venner og hvad med fritidsaktiviteter? Lisa går til spejder, drama og musik her. Jeg håber vi kan finde lignende udfoldelser til hende i Charlottenlund.
Hvordan bliver det at bo på tredje sal for en pige som elsker at udfolde sig?

Ella
Min lille fis. Ella er den der bekymrer mig mest. Hvor Lisa har gåpåmodet og ikke er angst for noget, så kunne Ella godt trives med, bare at være hjemme hos mor hele dagen lang;) Hun har knyttet sig især til een dreng i børnehaven som det bliver rigtig trist at flytte væk fra. De kommer formenligt hurtigt over det, men det skærer i mit hjerte hvis jeg skal være helt ærlig. Ella er endnu ikke skrevet op i nogen institution, da de har en to måneders regel i Gentofte kommune, dvs. at vi skal vente til der er to måneder til vi skal flytte, før hun kan bliver skrevet op. Men det er jo allerede på søndag. Vi tog en tur til området for nyligt hvor vi var rundt og se på institutionerne med Ella. Kun legepladserne og bygningerne. Ella var stort set uinteresseret i det hele:/ Men da vi næsten havde givet op, så forelskede hun sig heldigvis i et lille gult hus i skovkanten. Det er en integreret institution med en lille legeplads. Hyggelig og lille. Lige noget for Ella! Og så fandt vi endda ud af at hendes grankusine går dernede. Så det vil jo være rigtig hyggeligt. Nu må vi se om der er plads eller om hun skal være hjemme hos mig i en periode. Jeg håber i hvert fald at hun får nogle gode venner i sin nye børnehave. Ella går til gymnastik nu og hun elsker det! Vi skal have fundet noget gymnastik i Charlottenlund også…
Bliver det for stor en mundfuld for en lille hyggetrold som Ella at flytte?

Mille
Ni år gammel. Smuk og sur. Sort og hvid. Det er Mille.
Det bekymrer mig ikke så meget at flytte en gammel hunkat i lejlighed, da hun sådan set ikke bruger haven. Hun går lige ud og stirrer vredt på de forbipasserede og så går hun ind igen. Det er hendes rytme. Til gengæld reagerer hun meget på lyde og brummer når der er folk udenfor døren, ved postkassen osv. (meget rart at have en vagt-kat egentligt).
Vil Mille vænne sig til et liv i Charlottenlund?

Jeg har længe overvejet hvad denne blog skulle bruges til, og nu kom pludselig en gylden mulighed;)  Jeg har længe lagt opskrifter på bloggen, som andre forhåbentligt kunne få glæde af, da jeg selv har utroligt meget glæde af at læse andres blogs. Til eksempel er min søde niece er i Kina i denne tid og vi følger med i hendes liv via hendes blog. Derudover læser jeg også et par andre blogs, som jeg bliver meget inspireret af. Måske nogle har løst til at læse med og følge os i vores nye liv, hvor vi rykker teltpælene op og starter på et helt nyt liv:

Hvordan bliver det at flytte fra landet til byen med to børn.

Vi er en familie med mor og far og to børn. Maria, Mark, Lisa og Ella. Lisa er syv år og Ella er tre år. Vi har boet her på landet siden den ældste var lille og før den mindste blev født. Så børnene kender ikke til andet liv. Vi har en stor have og børnene har en legeplads lige ved siden af vores hus. De har alle deres legekammerater lige rundt om hjørnet og vi har mange gode venner her i byen.

For et år siden fik farmand en gylden mulighed for et job i København i en stilling han virkelig brændte for. Det var derfor noget af et sats, om det kunne lade sig gøre med transport og arbejdstider. Derfor sagde vi, vi giver det et år, og hvis timerne væk fra hjemmet bliver for udtalte og familielivet lider, ja så må vi tage en beslutning om at flytte tættere på København. Selvfølgelig hvis far stadig brændte for sit job.

Der gik kun få måneder før vi kunne se, at fars nye job tvang ham meget væk fra familien. Over en times transport hver vej hver dag, udover de lange arbejdsdage, og ofte blev det virkelig sent fordi togene ikke passede sammen (der skulle skiftes tog et par gange). Derfor blev det presset med mit job, et deltidsjob som lå om aftenen og derfor valgte jeg at være realistisk og sige det op. Det kunne ikke fungere at jeg ventede på een til at se efter børnene, som ofte ikke nåede hjem.

Hen mod vinter bandede Mark (og også jeg selv) transport tiden langt væk. Aftensmad skulle laves af to omgange og Mark tog slet ikke del i pigernes liv og han savnede dem. Derfor begyndte vi at tale alvorligt om, at flytte tættere på København og en oplagt mulighed var selvfølgelig Charlottenlund hvor farmor havde mulighed for at skaffe os en stor lejlighed som vi kunne leje ubegrænset. Det oplagte ville selvfølgelig være et hus, men den slags penge har vi altså ikke;)  Denne lejlighed er placeret tæt ved skov og strand og ikke mindst 10 minutter i bil fra Marks arbejde! Og endnu vigtigere, så kunne han cykle dagligt til arbejde.

Lige inden jul dukkede så en mulighed op. Et par var på udkig efter et hus i vores by og var interesseret i et hus på vores vej. Et hurtigt kig på huset og de var enige om, at her ville de bo. HER ER OGSÅ BARE DEJLIGT!!!  Så sådan blev det og med de dalende boligpriser i baghovedet, så ville vi heller ikke vente længere. Vi blev enige om en overtagelsesdag til Juni hvor vi kunne overtage lejligheden. Har jeg forresten nævnt at vi faktisk ikke har set lejligheden?;)

Efter nytår tog vi så snakken med vores ældste datter. En frygtet snak om, at hun nu skulle væk fra sine venner, skole, aktiviteter og de landlige omgivelser og hjem mod farmor og farfar i en lejlighed på tredje sal. Det var godt nok med knude i maven, for det virkede ofte som om det kun var mor og far der led last af denne nuværende situation. Børnene fik jo set alle deres venner, gik til deres aktiviteter og var åbenbart kommet til tåls med, at far han var aldrig hjemme. Det her kunne jo også kun lade sig gøre fordi mor var hjemme og kunne tage sig af alt det praktiske i hverdagen og køre børnene rundt…hvilket jo helt ærligt aldrig har været min største drøm her i livet;) Lisa tog det ikke så pænt til at starte med, mildest talt. Hun ville bare ikke væk fra sine venner! Og det ramte bare hårdt hos begge forældre:( Nogle dage efter vendte bøtten dog, da hun blev uvenner med nogle piger fra hendes klasse og da hun grædende slog armene om mig, da jeg hentede hende i skolen, så hviskede hun i mit øre, at hun var glad for vi skulle flytte og hun skulle have nogle nye venner. Sådan har det gået op og ned siden vi fortalte hende det, og det er sikkert en normalt reaktion for sådan en syvårig pige. Vi er helt overbeviste om, at sådan en beslutning kun kan blive vanskeligere at udføre, jo ældre barnet er.

Ella har forstået vi skal flytte og alligevel ikke. Hun tror vi skal bo sammen med farmor og farfar i deres hus;) Det er svært at forstå når man er tre år.

Næste skridt var at fortælle venner og familie, skole og institution om vores beslutning. Og så kom der nogle måneder hvor vi gik og var realistiske omkring det med at flytte ind midt i byen og hvilke beslutninger man må blive nødsaget til at træffe. Een af de beslutninger angik selvfølgelig vores dyr. Da vi flyttede på landet syntes vi, at pigerne skulle have dyr omkring sig, og derfor havde vi i løbet af årene anskaffet tre katte og en kanin. De to af kattene er brødre og et år gamle og så havde vi en gammel hunkat som var meget knyttet til Mark og som sagtens kunne bo i en lejlighed. De to hankatte var meget legesyge som elskede naboernes træer og at fange mus. I starten af Marts måned, nævnte jeg for pigerne, at det ville være direkte dyrplageri at tage to så aktive katte med op på tredje sal. Dernæst gik der nogle dage med at overbevise pigerne om, at de to katte var bedre tjent med at være et sted hvor de havde mulighed for at løbe frit, og så kom dagen hvor jeg simpelt hen satte dem til salg. Jeg havde nok forventet, at der ville gå langt tid med at få dem afsat, men jeg blev godt nok overrasket. Allerede samme dag var der tre henvendelser på kattene og dagen efter kom der en dame og hentede dem!! Pigerne nåede slet ikke at reagere på det fordi det gik så stærkt, men det hele endte også bare så lykkeligt. Kattene er flyttet på en bondegård og vi har allerede fået flere smser og mmser så vi kan se de har det fantastisk! Dernæst kom turen til kaninen , som jeg også skulle varme Lisa op på. Her var hun mere stædig og jeg blev meget i tvivl om man nu ikke godt kunne have en kanin i lejligheden. Lange overvejelser men jeg endte altså med at stå fast og satte kaninen til salg. Igen med en forventning om, at der ville gå langt tid før den blev afhentet. Men igen blev jeg nok så overrasket da interessen for den lille smukke kanin var overvældende, og ja dagen efter…blev kaninen hentet! Lisa græd lidt og tog det ikke så pænt og jeg følte mig godt nok som verdens dårligst mor sådan at rykke min datter op med rødder til et nyt sted og samtidigt tage hendes elskede kæledyr fra hende:(

Dagen efter sagde Lisa: Mor, må jeg godt få en undulat i lejligheden?